Vin de France med særpræg: Maison Glandien og valget af den enkleste kategori

På etiketten på Maison Glandien står der hverken navnet på en landsby eller på en cru: Der står Vin de France, den enkleste kategori inden for fransk vin. For mange vinbønder er det ikke en nødløsning, men et bevidst valg, og en forståelse af det hjælper med at læse flaskerne rigtigt. Her gennemgår vi, hvad Vin de France er, hvorfor nogle producenter foretrækker det frem for oprindelsesbetegnelserne, hvem der står bag Maison Glandien, og hvordan man serverer og betragter Vin de France-vinene fra udvalget hos STELT i glasset.

Hvad er Vin de France

Det tekniske navn er «vin uden geografisk betegnelse»: De er arvtagerne til de gamle vin de table. Den europæiske vinreform, der trådte i kraft den 1. august 2009, gjorde det muligt for disse vine at angive druesort og årgang på etiketten, og i Frankrig har betegnelsen Vin de France lidt efter lidt erstattet den gamle kategori.

Den vigtigste regel handler om oprindelsen: På etiketten må man ikke angive en mere præcis oprindelse end Frankrig, så hverken region eller kommune. Til gengæld kan druer og vine fra forskellige regioner ende i samme flaske, og vinbonden er ikke bundet til de druesorter, der er fastlagt i en regions regelsæt.

Hvorfor en vinbonde vælger den enkleste kategori

Oprindelsesbetegnelser beskytter et sted og en stil, og for at gøre det fastsætter de præcise regler. Regelsættet for Côtes du Jura angiver for eksempel de tilladte druesorter og afgrænser området, hvor druerne høstes, og vinen fremstilles. Vinene gennemgår desuden kontroller, der omfatter smagning, og producenter, hvis vin afviger for meget fra områdets forventede stil, kan blive udelukket.

Der er især tre grunde til, at man bevæger sig uden for denne ramme. Geografien spiller ind: De, der køber druer i forskellige områder og vinificerer dem langt fra deres oprindelsessted, kan ofte ikke bruge nogen appellation. Druesorterne spiller også ind: En sort, som det lokale regelsæt ikke tillader, tvinger producenten til at opgive områdets navn. Og så er der stilen: Vinificering med naturlig gær og uden filtrering kan give vine, der afviger fra gennemsnittet og derfor er mere udsatte for en negativ bedømmelse. Vin de France fjerner disse begrænsninger. Men så fortæller etiketten ikke længere, hvor vinen kommer fra: Kun producentens navn og, hvis de er angivet, druesorten og årgangen står tilbage. Derfor er det vigtigt at vide, hvem der står bag flasken, når man vælger en Vin de France.

Maison Glandien, Tino Kubans mikronégociant

Historien om Maison Glandien begynder i Meursault i 2018. Tino Kuban, der er fra Berlin, kommer til Bourgogne efter at have arbejdet på forskellige vingårde i Frankrig og i udlandet; det år vinificerer han nogle få fade med indkøbte druer til sig selv og sine venner. Fra 2020 bliver projektet til et egentligt mikronégociant-projekt: Druerne kommer fra vinavlere, som Kuban arbejder sammen med i flere regioner, blandt andet Bourgogne, Beaujolais, Alsace og Jura, og vinene udgives som Vin de France.

Arbejdet i kælderen følger en klar linje. De røde vine gærer med hele klaser og lang maceration; til de hvide vine bruges en vertikal presse. Vinen lagres på brugte fade og tappes på flaske uden klaring eller filtrering og med meget lidt svovl. Blandt husets vine, som STELT har valgt, er de røde vine fra årgang 2021 Les Ecully, La Leux og L'Ouverture Rouge, samt rosévinen L'Ouverture Rosé. Kollektionen fra Maison Glandien fortæller om huset og samler dets etiketter.

Flere Vin de France: Allante & Boulanger og Bornard & Ponnelle

Vin de France er ikke kun et valg for négociants. Allante & Boulanger er et projekt af to vinbønder, der laver deres vine i den sydlige del af Jura, mellem Gizia og Rotalier, landsbyen, hvor Domaine Ganevat også holder til, og som er hovedpersonen i vores forløb om Jura og Vin Jaune. I samlingen af vine fra Jura har STELT tre af deres vine: Poulsard, en af regionens røde druesorter, hvidvinen Phénomaynal og en Pineau d'Aunis, en historisk druesort fra Loire, som regelsættet for Côtes du Jura ikke omfatter.

I samme udvalg finder De også Les Viandris Chardonnay 2021 fra Bornard & Ponnelle, en hvidvin, der også kommer som Vin de France.

Sådan serverer De Vin de France: temperatur og rækkefølge

Med vine med lavt svovlindhold, som ikke er filtrerede, såsom vinene fra Maison Glandien, begynder omtanken allerede, før flasken åbnes: De skal opbevares køligt og beskyttet mod temperatursvingninger, fordi varme fremskynder vinens udvikling. Det er også en god idé at stille ufiltrerede flasker oprejst nogle timer i forvejen, eller helst dagen før, så eventuelt bundfald synker til bunds; hæld derefter forsigtigt op uden at ryste flasken.

Hvidvine og rosé serveres ved 9-12 grader, lette rødvine ved 12-14 grader. Det er bedst at starte én grad lavere, fordi vinen varmes op med cirka to grader i glasset. Hvis en rødvin er for kold, virker den hårdere og mere bitter; hvis den er for varm, træder alkoholen frem. Hvad angår rækkefølgen, er reglen at gå fra den letteste vin til den mest strukturerede. Med flaskerne nævnt her kunne rækkefølgen være sådan:

• hvidvinene, Les Viandris Chardonnay og Phénomaynal;
• rosévinen L'Ouverture Rosé;
• rødvinene fra lyse druesorter, Poulsard og Pineau d'Aunis fra Allante & Boulanger;
• rødvinene fra Maison Glandien, L'Ouverture Rouge, Les Ecully og La Leux.

En ung rødvin, der lige er åbnet, kan virke lukket, med reduktionsaromaer, som aftager, når vinen får luft. Med de mere delikate rødvine er det bedst at lade vinen få tid i glasset.

Hvad skal man lægge mærke til i glasset

Farven skal betragtes uden fordomme. Poulsard har for eksempel tyndt skind og giver meget lyse rødvine, nogle gange tæt på farven på en rosévin, men ved bordet behandles de som rødvine. Pineau d'Aunis giver også lyse vine.

Dernæst klarheden: En vin uden klaring eller filtrering kan virke let tåget eller efterlade bundfald, og det er ikke en fejl. Til sidst tiden. Det er en god idé at hælde lidt vin op ad gangen og vende tilbage til den efter et par minutter: Med luft og stigende temperatur ændrer vinen sig, og det er noget, man bør følge nøje under en smagning.

I udvalget hos STELT står disse Vin de France side om side med appellationsvine fra Bourgogne og Jura, og sammenligningen hjælper med at forstå, hvad en etiket fortæller, og hvad den fortier. STELT, vinbutik med udsøgte vine i Lucca, arrangerer smagninger og temamøder, også privat for små grupper af vinentusiaster og samlere. Det er en del af STELTs smageuge: hver dag en rejse i glasset.